Jyllands-Posten 23. juli 2004, 4. sektion, side 1

Sangerinden Esma Redzepova fra Makedonien er en af sigøjnermusikkens største Stjerner, og hun har været det i over 40 år. Jyllands Posten mødte hende i forbindelse med hendes nylige koncert i Tivolis Koncertsal.

Af Simon Jeppesen

De første, der går på scenen i Tivolis Koncertsal, er fem af hendes 47 børn. Harmonikaen lægger ud i et rasende tempo, og de fire øvrige musikere falder ubesværet ind. Publikum stirrer forventningsfuldt op mod skyggerne i siden af scenen. Hun venter. Hun står alene tilbage i bagscenens dunkle mørke. Hun samler sig, forbereder sig på, at hun, fra det øjeblik hun træder ind i rampelyset, vil være i centrum. I centrum for sine musikeres anstrengelser, i centrum for et hengivent publikums begejstring. Hun træder ind i lyset. Alle rejser sig, de gamle klapper og hujer, unge pigehænder rejser en skov af lysende billedmobiltelefoner, salen bliver en svedende, svajende masse, der duver i 9/8-dels takt. For Esma Redzepova er dronning. Dronning af sigøjnermusik fra Makedonien og omegn.

Askepotdrømme

Esma Redzepova blev født i 1943 i den makedonske by Skopje. Hun var det femte af seks børn i en fattig sigøjnerfamilie. Hendes udsigter var ikke lyse. I 1955 var hun 12 år gammel. Hun drømte sine Askepot-drømme, som alle små piger gør. Hendes far havde mistet et ben under krigen og arbejdede som skopudser, hendes mor gjorde rent.
Sigøjnere havde, som i dag, ikke de store muligheder for social mobilitet. Undtagen som musikere. Til bryllup og fest er det sigøjnere, der spiller op, og den makedonske variant af sigøjnermusikken, cocek, med sine livlige kærlighedssange og de vovede tekster, var – og er – meget populær. I 1955 skrev Esma en sang: "Chaje Shukarije", som på sigøjnernes sprog, roma, betyder – "Sigøjnernes Dronning". Den handler om en smuk kvinde, en dronning, som danser og synger, så mændene bliver
vanvittige af længsel. Sangen handler om alt det, som den lille Esma drømte om at blive. Esma havde mere end sin sang. Hun havde stemme. Inspektøren på hendes skole opdagede hende, en fin musikprofessor tog hende under sine vinger. Han underviste og trænede hende, og i 1956 sang hun sin dronninge-sang i radioen til en børnefestival.
Hun vandt en præmie. Siden blev hun gift med sin 22 år ældre musikprofessor, Stevo Teodosievski. Stor skandale – en dannet mand, der giftede sig med en sigøjner!
Resten er historie, kendt af hvert et makedonsk barn: Esma blev stjerne – en af de største. Stevo ledede orkesteret på scenen og skrev en stor del af hendes sange.
Spørger man hende i dag, om hendes lillepigedrøm er gået i opfyldelse, svarer hun uden tøven: »Ja!« Hendes hænder gestikulerer ivrigt i luften, og lyset fra de store ovenlysvinduer i hotellets foyer glimter i guldet på hendes lakerede negle. På hver enkelt negl på fingre og tæer er en mangetakket guldstjerne trukket op med grønt.
Den symboliserer gud – en gud, der kan tilbedes fra mange sider. Esmas mor var muslim, hendes far katolik, hendes bedstefar jøde. Hun er ikke meget for at skulle vælge den ene religion frem for den anden: »Der er mange religioner. Der er kun én Gud. Jeg fejrer alle helligdage,« fortæller Esma og griner højt.

Vandring

Makedonien var del af det, der engang var Jugoslavien. I dag er landet et af Europas fattigste, og hører man en sjælden gang nyt derfra, er det i forbindelse med et af de bevæbnede mindretal, der gør regionen usikker. De makedonske romaer har vandret.
Det høres i Esma Redzepovas musik. Skæve taktarter og en blanding af stilarter – tyrkisk, arabisk, indisk musik har blandet sig med den makedonske folkemusik til et livskraftigt og iørefaldende udtryk. Også makedonerne har vandret. En stor del af dem til Danmark og Sverige hvor de, som de første jugoslaviske gæstearbejdere, kom op for at udføre ufaglært arbejde. De blev, fik familie og børn. Både de og deres
børn har købt billet til koncerten i Tivolis Koncertsal.

Hengivelse

Esma Redzepova er en lille kvinde, men på scenen fylder hun med sin enorme udstråling. Hun giver sig selv og bliver modtaget af et hengivent publikum.
Efter at Esma har sunget den første sang, trækker hun et sort klæde over hovedet, og der sker der noget fantastisk: Alle sætter sig respektfuldt på deres pladser igen.
Et dansk publikum ville aldrig sætte sig tilbage uden kamp. Hun synger en sang tilegnet sin nu afdøde mand. Kniber en tåre. Og så slår lederen af de fem musikere, Simeon, til med sin harmonika, og festen fortsætter.
Esma er barnløs, men hun har gennem årene adopteret 47 børn. Hendes musikere er alle adopterede. Lederen af bandet, Simeon på 26, er oprindeligt fra Skopje. Han levede på gaden i Beograd. Politiet samlede ham op, da han var fem år gammel. De ringede til Esma og spurgte, om hun ville have ham. Det ville hun. Og nu står han på den plads på scenen, som Esmas mand efterlod sig ved sin død.

Dans i blodet

Så sker det igen. Alle sætter sig og lytter andægtigt til et langsomt nummer. Og er straks på benene, da musikken atter sætter tempoet op. En af dem er Charlotta på 33.
Makedoner og frisør fra Malmø: »Jeg MÅ danse. Det er i vores blod«, jubler hun. En anden er Stojan på 56. Han er driftsassistent og gik to klasser under Esma i skolen i Skopje. Han har boet 38 år i Danmark: »Det er en perfekt koncert!« En tredje dansende er Mustafa fra Pakistan. Han bor på Vesterbro i København: »Jeg forstår intet af, hvad hun synger. Men det minder om pakistansk musik.« Esma Redzepova er højt elsket. Og hun ved det. I Skopje er hendes hus indrettet som museum, hvor alle
hendes guldplader og hædersbevisninger fra et langt liv er udstillet. Også hendes mands aske har sin plads. Når hun selv dør, skal hendes aske stå ved siden af hans.
Huset vil blive overdraget til den makedonske stat som museum og et minde om, hvad hun nåede: Den lille, fattige sigøjnertøs, der blev en højt elsket og respekteret kunstner. Det vil være hendes tak. Tak til de mennesker, der har hørt hendes sange og danset til hendes musik. Det vil være hendes måde at give alt det videre, som hun har fået. Og det skal gives videre, for hun kan ikke tage det med sig:
»Man kommer nøgen til verden. Man er nøgen, når man dør,« fortæller hun. Og griner igen.

Cd'en Chaje Shukarije udsendt af selskabet World Connection. Esma Redzepova er også fyldigt repræsenteret på Networks glimrende dobbelt-cd Gypsy Queens. Cd'erne kan findes i specialbutikker som Mellemfolkeligt Samvirkes butik i København (www.verdensbutikken.dk) eller Spartakus i Århus.